Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

torsdag den 26. maj 2011

Sommerblomsterkursus i haven





Det var denne udsigt vi havde i weekenden da damerne fra et tidligere binderikursus var kørt på landet for at lave dekorationer og blomsterkranse.

Damerne havde pakket madkurven og da den første dekoration var lavet efter nogen sjov over hvad man kan få ud af tre gamle pinde - overtog damerne køkkenet og serverede en fantastisk frokost ...  med udsøgt hummersalat - tærte med ost og bacon og derefter en dejlig kage...
Tak for det...
 Det var en meget hyggelig stund med disse livlige damer, som man bliver i godt humør af ....
Tilføj billedtekst


Det var disse skønne blomsterkranse damerne bandt. De var selv ned på stien ved vandet for at plukke rosenknopper fra vildroserne.
Rigtigt rigtigt sjovt at se hvor forskellige kranse bliver selvom matrialerne er de sammen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar