Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

tirsdag den 22. juli 2014

ER ROSER FOR SMUKKE TIL MIN HAVE ................



Her i min have har roser ikke haft den store interesse. Måske fordi jeg ikke har haft tid til at passe dem for jeg elsker roser lige så meget som alle andre blomster og har altid roser i mine buketter til kunderne. Eller måske er det derfor. De roser som bliver købt på torvet til kunderne som skal have bundet buketter - de roser kan man jo ikke købe til udplantning og de er så smukke så smukke.
OG MÅSKE ER ROSER FOR SMUKKE TIL MIN HAVE.....
Nå, men jeg forsøger mig, nu hvor jeg se udplantningsroser hver dag i havecenteret på rad og rækkke. I orange - sart lyserød - uskyldige hvide osv.
ME LOVE..............
 
 
Denne hedder WHITE COVER og er en bunddække rose. Den har været i haven i et par år
og passer sig selv,  men ser også ud der efter. Den kan vokse i skygge og klarer sig fint.
 
 
Hvis den bliver klippet ned hver forår og får gødning og topdressing bliver den utrolig smuk.
Den blomstre fra tidlig forår til sen efterår. Den er lille i hovedet men får mange blomster.
 
Spørgsmålet er om roser er for smukke til min have. Dette ligner et vildnæs, men er et billede af
2x 20 meters bed. Og er beregnet til at gå tur i mellem bedene. White cover passer fint i stilen
for den kan blive lidt vild. Den nyeste rose jeg har købt er denne:
 
 
Prinesse Alexander of Kent. Der er plantet to i en meget stor sandstenskrukke indtil videre.
Og så har jeg jo også Hansa roser, som står i mit lange brombærbed. De klarer sig rigtig godt.
 
 
 
Mellem de to lange bede står brombærbedet med Hansa rosen og klematis Elisabeth.
Farverne passer med de lange bede, som ligenu er fuldstændig gået amok.
 
 
Flere af stauderne er dobbelt så høje som jeg er og det er ligesom Alice i eventyr land.
Men den tager vi en anden dag.
 

1 kommentar:

  1. I sidste ende er det jo kun dig selv, der kan afgøre, om roser passer ind hos dig. Her har jeg roser rundt omkring i bedene og foretrækker at blande dem med stauder især. Mit svar vil derfor være, at du endelig skal plante roser. Derimod har jeg ikke haft held med bunddækkeroser - for mig kræver de en mere friseret have end vores. Et eksempel på en, der fungerer fint sammen med stauder hos os, er rhapsody in blue. Den får lov til at lægge sine grene ud over naboplanterne, og så skal den ikke deadheades - bliver det i hvert fald ikke.

    SvarSlet