ÅBEN HAVE
I flere år har jeg arbejdet i haven og nu er den klar til at modtage besøg. Så derfor
inviterer jeg til åben have søndag den 10 juni fra kl 13.00 - 16.00
SKANSEVEJ 27 - KULHUSE - 3630 JÆGERSPRIS
Fremover vil haven være åben for besøg fra juni - august
hver onsdag samt weekenderne fra kl. 13 - 16.00 samt efter aftale.
Entre: 40,-kr.
Staudebedene er en blanding af
lægeurter, gammeldags stauder, krydderurter, og sommerblomster, og der bliver plukket buketter fra tidlig forår til sen efterår. Blomsterne væver sig ind i hinanden som broderier i ynglingsfarverne.Endvidere har haven et nyetableret skovområde med mange skyggeplanter og ved stien føres man gennem kastanjehegnet ned til vandkanten.
Køkkenhaven er blevet udvidet siden sidste sommer, hvor ILVA brugte arealet til fotooptagelser af deres sommermøbler. Haven er indrettet med mange søde og hyggelige siddekroge og oser af en afslappet livsstil. Der er fred og ro og masse af fuglefløjt.
Det er tilladt at tage madakken med og slå sig ned i haven. Kopperne står klar, og der er altid kaffe på kanden.
det lyder da som en god ide, kan desværre ikke komme, bor jo ikke så langt fra dig:)
SvarSletjeg er selv med i Havefestival 23. juni kl. 10.30-13.30 hvis vejen skulle falde forbi Frederiksværk:)Anne Gine