Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

lørdag den 8. december 2012

TANKER EN MORGENSTUND

Tanker en morgenstund...

Jeg er allerede begyndt at kede mig indedøre - måske fordi jeg har for meget overskud og energi. Det er jo ikke mig der skal planlægge julen i butikken mere, åh ja og tak for det. Men jeg er allerede begyndt at omrokere på bedene i haven.








Dette bed ligger på vej ned til fjorden og passer fint til omgivelserne med grå malurt - rørhvene og andre græsser, som er taget i området heroppe. Bedet er bare for kort og smalt, så der skal flere malurt i. Taget fra hegnet ved køkkenhaven...
Bom bom... så det på plads..
Godt min mand ikke ved dette - så får han stress, nå,  men nu er det jo ikke ham der skal grave.




Dette bed ligger mod vest ind til naboen. Det må laves smallere og nogen af stauderne skal rykkes ind mod - det jeg kalder prærien, ( hvor jeg gerne vil have en par mini geder gående), så det bed bliver fyldt helt op med de resterende stauder. Her står et par små astilbe, som ikke udvikler sig og de skal flyttes op i bedet foran vestvinduet hvor de få mere lys.
Skumblomsten, som står ved indgangen skal også ned i mellembedet - mellem skyggebedet og prærien.
Her kommer så til at stå - sankt hans urt - skumblomst - juleroser - lidt rørhvene - hosta - buskbom - lime alonrod -
søjleeufeu - bronzeblad - fingerbøl - begenia - det var vist det......

Og så snart jeg kan komme i jorden er jeg afsted. Jeg mangler at få nogle løg ned og de skal nok komme ned. Om så jeg skal bruge vores jordbor.....















Her er skyggebedet som skal rykkes ud og stien gøres mindre. Nogle af stauderne skal flyttes over til bedet i højre side af billedet....

1 kommentar:

  1. Det lyder som gode planer, det første billede ser flot ud.

    SvarSlet