Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

tirsdag den 12. juli 2011

Smuk - smukkere - smukkest

Dette bed er af nyere dato - og lige nu er det helt utroligt.
Nogle af planterne er højere end jeg er. Det er lige før jeg bliver væk mellem bedene.
Farverne i dette bed skifter til sart lilla efter sart lyserød, men de mørke bliver stående og det bliver interssant og se hvornår bedet er smukkest. Lige nu er det smukkere end smuk.

I morgen onsdag kommer Nina Ewald, som er fotograf og skal lave en billedserie i haven.
Det er flere år siden Nina har været på Skansevej, så jeg glæder mig til besøget. Haven har forandret sig en del siden sidste fotooptagelse. Farverne i bedene er blevet en del skarpere og det bliver sjovt at høre Ninas mening. Sidst hun var der blev hun meget inspireret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar