Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

torsdag den 25. august 2011

Gode ideer kan man altid få

I går startede der en ny serie på DR 2 om mafiaen på Sicilien, som er i 12 afsnit. Den er fra det gamle Italien.
I første afsnit fik vi øje på det mest fantastiske træhegn - hvor drengene, som vogtede får (senere mafiabosser), gik rundt i folden. Til al held var der også nærbilleder, så jeg kunne se hvordan det var sammensat.
Det hegn kan jeg ikke leve uden, så nu bliver Peter nødt til at fælde toppene af vores nøddetræer, så jeg kan lave dette hegn. Jeg ved endnu ikke hvad det skal omkranse..........
Måske hindbærbuskene, som jeg brændende ønsker mig - efter at have været i Silkeborg hos Anne og Josef og set deres dejlige kolonihave - eller måske bare en lille græsmark, ja hvorfor ikke...Det kunne være hyggeligt.
Det er oftes sådan at mine ideer opstår... noget som jeg ser og bygger videre på
Det er her nede bag busken at indhegningen skal være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar