Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

fredag den 9. december 2011

Drivhusdrømme

Sådan så der ud sidst på efteråret - men der er allerede nye planer. Urtehaven blev indrammet fordi vi havde en hjortefamilie, som var flyttet ind i haven. Haven er nu blevet indhegnet og hjortene er flyttet ind hos naboen.
Snart ser urtehaven sådan ud
. Ud flyttede hjortene ind flyttede musene og åd mine hvide tulipanløg......
Musene er vilde med de lyserøde og hvide tulipaner.

Her burde jo være fuldt med små fine potter med spirer -
 men jeg tror at alle sneglene ville finde vej til drivhuset.
Så indtil videre bliver .. kaffestedet - hyggestedet - og drømmestedet..

1 kommentar:

  1. Det er da et hyggeligt kaffested.
    Træls når man får besøg af hjorte, mus og snegle. Det er da altid noget, at i har fået haven indhegnet. Musene KAN du måske få bugt med ved at sætte musefælder. Vi fik mus ind i stuehuset for nylig. Vi fangede dem i løbet af et par dage.

    SvarSlet