Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

onsdag den 29. februar 2012

KUGLEPRIMULA

Denne lilla kugleprimula denticulata, står lige nu i drivhuset og venter på at blive
plantet ud i det nye bed.
De er simpelhen så skønne og står meget længe i forårsbedet.

Bladene er så smukke forårsgrønne og er meget dekorative hen over
forsommeren. Jeg kan næsten ikke bære at de har lovet snevejr igen.


Fjorden er nu helt fri for is og vandet er meget mørkeblåt - svanerne
er trukket længere ned ad fjorden, hvilket tyder på forår, selvom jeg
kan høre dem skræppe om aftenen - når det er mørkt.


5 kommentarer:

  1. Vi håber de har taget fejl, ikke mere sne nu ønsker vi os bare forår.
    Din kugleprimula er så fin, ja og fjorden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej fru høne....
      Tak - du er altid så sød til at kommentere.
      Isflagerne i fjorden var så tykke at man kunne gå på dem.
      De forsvandt i løbet af søndagen og inden så længe begynder trækfuglene at komme og finde deres føde i fjorden inden de flyver nordpå. Vi har et interssant fugleliv forår og efterår når fugletrækket flyver forbi og tanker op.
      Og jeg siger dig - hvis der kommer mere sne går jeg i hi.
      Stor hilsen til dig herfra

      Slet
  2. :o):o) det kan jeg godt forstå, vi vil ikke have mere sne i denne sæson.
    Du bor et spændende sted tæt ved havet.
    Du har kommenteret ved mig, så gør jeg gengæld, men nu er det snart forår, så holder jeg nok lidt igen. Så er der andre ting, som skal gøres :o)
    Hilsener fra
    Lisbeth høne:o)
    Du får ikke så mange kommentarer, fordi man skal skrive robottegn ved dig, det er lidt træls, mange opgiver, når de ser det.
    Du kan læse på irishavens blog, hvordan du får dem væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er altså bare alle tiders fru høne... thi hi
      Det er et fantastisk navn din blog har....
      Det er som regel ved aftens tide jeg kigger påbloggen og så er jeg træt og skriver ikke så meget her.. men tak fordi du gjorde mig opmærksom på det...
      Hilsen Pia

      Slet
    2. Ja men jeg bor jo på Høneballevej, kan jeg så kalde min have andet? :o)
      Herovre på øen har vi også en vej, der hedder Sildeballe, er det bedre? Permelille og Pillemark er også gode stednavne herovre :o)
      Hilsen
      fru Høne alias Lisbeth

      Slet