Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

mandag den 26. november 2012

Kæmpe udfordring

Kæmpe udfordring...

Vi har fået ny nabo, som har fjernet næsten alt på sin grund. Da vi de sidste 20 år har været nabo til en skov har vi ikke tænkt tanken at vi skulle plante op til skellet. Dette var en stor fejl.....
SE BARE...


Der er nærmest intet som skiller de to grunde..

 
Mine fine yndige porcelænsagtige stauder drukner i alt det mudder og ingenting hos naboen.
Vestenvinden som huserer fra november til april måneder ligger alt ned.
Da ting tager tid og vi har ikke tid til at vente, så løsningen er at sætte hegn op. Som dels giver læ og ly og vi er fri for at dele grund med naboen og andre nysgerrige.

 
 
Skellet..............................................................................................


De sidste seks måneder har vi foreberedt dette.
Efeuen har sat rødder. Den skal op ad hegnet nogle steder. Hegnet er ca. 100m langt... indtil videre.
Den tidligere ejer af plantesalget heroppe - har givet os 20 m elefantgræs. Jens som ejer en stor gård med tilhørende mark med selvsående birketræer, har tilbudt os at vi bare kan hente træer.

Så dette er en mega udfordring, som skal være vores vinter projekt.
Der er en forskel på for og baghave på ca. meter. Måske skal vi lave en mindre vold på den lovlige halve meter for ikke at få naboens vand ind i haven. Og for at få hegnet højt nok op, så hele vores grund ikke kan ses fra vejen...



Jeg er  jo heller ikke interesseret i at alle kan se alle vores herligheder......
Her i dette område har folk ingen skrubler med at vade rund på andre folks grunde......

5 kommentarer:

  1. KÆMPE medfølende hilsen herfra!

    Ved I lige nu går rundt med stik i hjertet og lettere klaustrofobisk følelse af at blive eksponerede...og med en voldsom trang til at handle, ikke?!

    Jeg vil sige at I har 100% ret i, at der skal gøres noget øjeblikkeligt - hegn, træer, stedsegrønt og hvad I kan finde af mulige løsninger (og gerne i kombination).

    Den HELT store udfordring vil være, at I nu vil blive meget bevidste om hvor jeres grænse til naboen går...hegnet vil markere det tydeligt, men med træers skygger som hjælp og lag i "bagtæppet" med stedsegrønt kan I godt sløre overgangen, så I ikke vil føle jer så indespærrede (jeg har indlæg på min blog fra oktober(?)om netop denne brug af stedsegrønt)!

    Er det kun over naboens grund, at I har søudsigt? Hvis ja, så lad et område være mere frit og lån det landskablige kig som herlighedsværdi til jeres have! Måske et område af haven kan tåle at være mindre privat, mens andet helt og aldeles lukker omverdenen ude?

    Mange hilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
  2. Gisp det er ikke sjovt, når det hele har været lukket. Det kan kun gå for langsomt med at få noget op igen.
    God arbejdslyst med vinterprojektet, håber I får held med at få lukket af i en fart.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  3. Tak fordi I allerede svarede. Først og fremmest kom det som et chok. Dernæst taler vi ikke længere med naboen.
    Og vi har selv fjordudsigt og er ikke interesseret i naboens udsigt. Den forvirrer indtrykket af vores have og øjet falder hele tiden på hans udsigt. Det underlige er at hvis grunden ikke er beplantet ser øjet kun vandet, men er grunden beplantet opdagen man også landskabet over på den anden side af fjorden. Det virker som kolllise. Helsigvis har vi stadig en del træer lang vores skel længere ned af grunden, som kan dække noget af intetheden ved naboen.
    Det er ikke kun naboen vi gerne vil være fri for det er også alle de folk som opholder sig og går tur på naboens grund.
    Tak for interessen.

    SvarSlet
  4. Gisp altså. Ønsker jeg god arbejdslyst og håber I blive godt tilfredse hen ad vejen.

    Jeg kom til at tænke på, at jeg på et tidspunkt hørte rosende ord om ´mirakelhæk´. Virkelig tæt og hurtigtvoksende. Har ikke prøvet selv, men læs evt. om det.

    http://www.mirakelhaekken.dk/?gclid=COTJxYj17LMCFchX3god7BkA2g

    SvarSlet
  5. Puha sikke en udfordring. Men mon ikke det går - jeg glæder mig til at følge din udfordring...

    SvarSlet