Græsser, græsser og græsser - i forhaven og i baghaven. Jeg har læst Mariannes Follings skønne skønne artikel fra Isabella's og blev meget inspireret og kom i en bestemt stemning..
I min have vokser barndommens græsser fra dengang det bedste var at ligge i græsset, kigge op i skyerne - drømme og fantaserer med et strå i munden, som blev tygget helt fladt...
Jeg mindes stadig mine sommerferier i Nordjylland ude ved østkysten i den lille fiskerby hos bedstemor i hendes hvide bindværkshus med stråtaget og det hvide stakit, som omkransede haven med kirsebærtræerne og alle sommerblomsterne. Huset, som hun fik i bryllupsgave af sin far, som var træskomager i byen. Bedstemor ikke have råd til at holde huset og det meste blev lejet ud. Bla. til sin bror, som var fodermester på de forskellige gårde. Onkel Jens, som var en skikkelig fyr blev i huset hele sit liv i den gamle ombyggede kostald. Han spiste altid sin middagsmad på sin faste plads ved stuebordet i bedstemors stue sammen med os andre.
Ommee bag huset - ved vesten til, bag fyrtræerne, kilede det på benene når vi løb gennem de høje græsser i den sandede jord. Der hvor lerken sang på en solskinsdag og svalerne fløj lavt på en regnvejrsdag. Der mellem græsset voksede klokkeblomsterne, som vi plukkede i buketter til bedstemor som satte dem i små porcelænsvaser og stillede dem i vindueskarmen bag de solskinsgule gardiner. Dengang hvor alting var nemt og vi drak det kolde vand fra hanen ude i gården når vi var tørstige mens bedstemor sad på sin træstol foran huset og kiggede på os med sine milde øjne med armene foldede over maven...
I min have vokser barndommens græsser...
fra en sensommerdag i min have....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar