Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

tirsdag den 13. marts 2012

Skyggebed mod vest




Dette bed ligger mod vest - hvilket betyder at det kun får morgen og formiddagssolen. Om sommeren er det et dejligt sted at opholde sig på varme dage.

 Det er samtidig også det bed som får de første forårsblomster og nu må solen gerne skinne så der kan komme rigtig gang i bedet med de klare blå hyasinter - de creme primulaer - perlehyasinter - hvid mini akeleje - og pinseliljerne - jeg tror også at der skal flyttes en stor gruppe af dothealiljerne derover, når jeg nu alligevel er i gang med at rokere og flytte rundt med stauder - løg m.m

1 kommentar:

  1. Hej.

    MUMS nogle dejlige billeder!!!

    Dothealiljer er de smukkeste forårsbebuder, de overgår vintergækkerne, synes jeg ;0)

    Kh Marlene

    SvarSlet