Sider

Om mig

BLOMSTERE blev mit KALD - det opdagede jeg da jeg bandt min første buket. Det startede med en stadeplads på Roskilde torv. Jeg købte min egen butik - bien og blomsten i Vangede. Gennem butikken blev stauder interssante og selvfølgelig blev der nogle i overskud til MIN have. Og ja, jeg har fulgt Anne fra Hune og Claus Dalby. Men jeg har min egen stil. Jeg tror den stammer fra barndommen. Hos bedstemor hvis bede med sommerblomster altid var i glade farver i den tørre sandjord, hvor tissemyrerne byggede bo. Når vi var på tur i grøftekanten og plukkede alle de vilde sommerblomster, som vi satte i vaser i de små vinduskarme i det lille stråtækte hus. Eller når vi var på søndagsbesøg hos farmor og farfar i deres kolonihave i Dragør. Jeg kan stadig høre lyden fra havelågen, det der specielle klik, når den blev lukket for at træde ind i et lille paradis med blomster, hvor alt var i sirlig orden. Havegangen med lavendelerne, som summede af bier og sommer. Dengang hvor vi børn og lå på græsset og kiggede på skyer, mens de voksne drak øl og snaps og grinede, så latteren kunne høres langt væk. Alle de stemninger har jeg min have og jeg ÆÆÆÆLSKER det.

Translate

fredag den 25. juli 2014

HÅBLØS DAGDRØMMER.....









Her sidder jeg på en skøn sommerdag og dagdrømmer. Drømmer om at nu skal hele have laves om.
Jeg tør ikke sige det højt - men sådan er det altså.
Jeg har masser af ting at tage mig til - gulvet skal males - staudebedene skal gennemgåes - dørene skal slibes ned og males - jeg skal have taget billeder til mine frøposer og alligevel laver jeg bare små planer om omrokering og det er totalt fjollet for spaden kan slet ikke komme i jorden for tørke..


Tænk at få lov at ligge i skygge under mit kirsebærtræ og kigge de disse vidunderlige storkenæb.
Men jeg kan ikke ligge i bedet under kirsebærtræet - jeg må ligge på bænken og se på mens små edderkopper og myrer kravler rund under bladenes skygge....


                            Jeg kan godt lide at ting får lov at forfalde og at man kan se det.....


Det gør ikke noget at tingene er forfaldne og tilfældige i vores have - det lever vi med og syntes det har charme når der er en balance mellem det ordnede og naturlige.

4 kommentarer:

  1. Dejlige billeder, der fines intet bedre sted at drømme end i haven. Tankerne ligesom myldre frem og rundt i hovedet, men det giver fremdrift og nye dejlige ideer. God lørdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina.
      Tak for din kommentar.
      Jeg behøver slet ikke at gå ud af havelågen og kommer ofte for sent ud af den - hvilket gør at jeg meget tit må køre måske lidt for hurlig ud af landevejen.... åhåhå

      Slet
  2. For mig er mange af de sidste dage på grund af varmen tilbragt i skyggen i en drømmeseng, som jo har en dejlig højde hvor man er på "øjenhøjde" med stauderne. Nu blev der i varmen tid til rigtig at nyde stauderne ellers farer jeg mest rundt og lige ordner noget i bedene der har irriteret øjet.
    Jeg sidder også hver dag her i ferien med morgenkaffen på terrassen og planlægger flytninger og delinger af stauder, så helhedsindtrykket lige kan få et tak opad. Jeg har vist fået tegnet på 6-7 sider i mit kladdehæfte, så jeg kan huske mest muligt til september hvor det er tid for mig til flytteriet.
    Jeg drømmer videre.......fortsat god sommer
    Hilsner fra Berit

    SvarSlet
  3. Hej Berit.
    Åhhhh... det med kladehæftet er en god ide. Faktisk går jeg rundt og tænker på en ide, som jeg allerede har glemt. Straks må mine ideer skrives ned. Hyggeligt at høre fra dig...
    Også forsat god sommer til dig.
    Hilsen Pia

    SvarSlet